Afgang nr. 15

Inden du tager afsted, skal du huske

Afregning

Det er aftalen, at man betaler 400 kr. pr. overnatning pr. familie samt 2,50 kr. pr kilowatt el-forbrug.
Når I tager afsted fra sommerhuset skal el-forbruget aflæses og sendes i en sms til Michael.
Afregning sker via mobilepay til Michael.

Rengøring

Ryd op og rengør, så næste familie bliver glad. Sluk og tøm kun køleskab, hvis I er de sidste i en længere periode.
Ved sæsonlukning tømmes køleskab, afrimes og lad køleskabsdøren stå på klem med en karklud. Husk at tjekke fryseren.
Alle fordærvelige madvarer fjernes (mel, kammerjunker, rosiner mm). Kaffe, te, sukker kan overvintre.
Saml klemmer ind fra tørresnoren. Tøm jeres egne aviser og blade, så avisbeholderen ikke sander til.

Strøm

Sluk for strømmen, når man tager afsted mere end et par dage – eller som minimum slukke alle radiatorer på knappen.

Vand

Vinterlukning:
“Værktøj”: nøgle til stophane, cykelventil på muffe er i plastøsken, cykelpumpe, stor skruetrækker, svensknøgle. Papegøjetang, krus, avispapir. Tap en spand vand af til håndvask efter seancen. Luk for stophanen.

Skru de to dæksler af de to udendørs aftapningssteder og drej ventilerne på åben.
Åbn alle haner, læg bruseren på gulvet.
Træk i “snoren” til toilettet.
Sæt vandslangen, som hænger bag håndvasken på afløbsstutsen, på vandvarmeren, stik den ned i toilettet og åbn ventilen helt med skruetrækkeren. Nu skulle der gerne løbe meget varmt vand ud i wc’et.
Skru bruserslangen af og skru cykelventilen på i stedet.
Pump, pump, pump indtil din hjælper siger, at alt er tømt!
Tøm klosettet med kruset og stop afløbet med avispapir.